Max udfordret

Have-nyderen er kommet på overarbejde og har suget lærdom til sig. Jeg er nu en ren mester ud i mælkebøtte-optagning - og vi er blevet enige om, at skvalderkål er et super-godt bunddække. Armene er lidt små lange og benene trætte.

Mine have bliver vist aldrig pryd-have men har det her lidt vilde, uregerlige og naturagtige look. Tilgengæld er der lige nu monster-stakke af fældede træer, buske og andet haveafflad hele to steder i haven..... og havefolket har forladt matriklen.... Jeg lurer lidt på om, det kan transporteres i min Peugeot 207 UDEN krog.... og tænker gode råd er dyre og håber, hjælpen er nær.

Lilla lækker

Pinsen kommer ikke til at byde på så meget strik - og jeg forsøgte derfor at give den max gas med pindene i fredag. Jeg gik efter at slå nye rekorder i speed-strikning - men hovedet og kroppen ville bare ikke helt være med, og jeg faldt i søvn flere gange i løbet af aftenen.

Det er simpelthen noget af det værste - at blive overmandet af træthed, når man har en anden agenda. Jeg bliver så irriteret over ikke at have uanede kræfter - og synes det er soven på sofa er spild af god weekend.

Lidt lækker lilla er det blevet til. Bærestykket på en lilla tunika til den lille pige i Højlandsgarn og alpakka blev det til. Jeg satser nu på at smugstrikke mellem hakkeriet i bedene og trillebør-køreriet

God karma og varm taknemlighed

Pinsen står på havearbejde - havearbejde af den seriøse og grundige slags. Det er ikke mig selv, der skal stå på kommando-broen - men derimod mine tidligere svigerforældre, som har afsat hele 2 dage til at hjælpe mig med at få styr på vildmarken og de vilde bede.

Jeg er have-nyde og ikke have-yder. Jeg har ikke en dyt forstand på ævred og bakker sådan lidt, når det vokser mig over hovedet. Nu skal jeg have lært det - både glæden ved det, og hvordan og hvad man gør med sådan 2400 m2.

Og er det så ikke fantastisk, at 2 mennesker, som ikke skylder mig en dyt, som ikke hverken hør eller bør -  stiller sig til rådighed og melder sig ind i kampen - jeg bliver på en gang ramt af ydmyghed, forundring og dyb dyb taknemlighed.

Det sker for mig ofte, når jeg oplever ikke at kunne magte, ikke at kunne overskue og mister fodfæste for en stund - at folk træder til - at hjælpen er lige ved hånden fra både kendt og ukendt side - og hver gang rammes jeg var denne dybe følelse af, at mit liv virker, og at jeg får i overflod fra mennesker omkring mig.

Det gør mig varm og blød om hjertet - og jeg håber, at jeg giver igen i alle tænkelige retninger. At jeg er med til at skabe god karma for mig selv og for mennesker omkring mig.

Møde-strik

Hverdagen er i denne uge fyldt til randen af arbejde - lange dage, mange møder hver eneste dag og en god portion forberedelse ved eget arbejdsbord, når jeg endelig er landet herhjemme. Der har ikke været hverken sofa- eller egen-tid.

Alligevel er det lykkedes at få et lille stykke mini-strik af pindene. En grøn kjole fra All you knit is love til en skøn lille baby. Jeg har strikket til et par af møderne, hvor der var meget information, og hvor det handlede om at tage imod og ikke blande sig for meget.

Overvejer lidt om jeg skal have luret af, hvordan man kan lave faktabokse - synes selv, det er enormt smart og nyttigt rundt på andre blogs - at få noter til type og mængde af garn, opskrift m.m. Men her kommer det lidt i ustruktureret form - Mønsteret er fra All you knit is love. Der er brugt 25 g Højlands Alpakka og 45 g Højlandsuld - begge dele fra mit raid på Garnudsalgs hylder. Kjolen er i størrelse 0-6 mdr.

Øj det kan gøres bedre - det lover jeg :-)

Strikke monogam - ikke mig

Alle de vidunderlige fibre jeg hentede hjem i weekenden, kalder højt og insisterende på at komme på pinde. Jeg har så svært ved ikke at starte et hav af projekter op - og svært ved ikke at kaste alt andet til side for at udleve nogle af alle idéerne og drømmene om lækre cardigans, babykjoler og tørklæder.

Jeg er startet med den pistaciegrønne Højlandsuld, en jadegrøn alpaca og et kjolemønster fra All you knit is love. Det bliver en skøn og lækker kjole til et lækkert tøsebarn, som jeg hilste på i weekenden og havde svært ved at slippe igen, da jeg først havde haft hende i armene.

I kurven ligger også en næsten færdig trøje til min egen Strit, som selv har tegnet og designet - og siden glemt alt om trøjen. Den skal være færdig til fødselsdag - men jeg mangler lige de sidste meter garn til at kunne gøre den færdig. Den får I et sneak-peak på en af de nærmeste dage.

Mit halsrør fra Yarnfreak ligger også i kurven - og tæppet til efterskolepigen - og et par sokker - og..og..og... Godt jeg har mange kurve til de mange projekter.

Travetur i Lidenlund

Det er alt for sjældent, at jeg finder den halve time til at få travet et par kilometer og til at få luft under vingerne og ny energi - og det er en skam og klart noget, jeg burde prioritere, for det er en fantastisk måde at få tænkt gode tanker, få kastet bekymringer overbords og få nye perspektiver på stramme knuder og problematikker.

I dag tog jeg en hurtig og rask tur, mens pigerne ryddede op efter aftensmaden. Jeg bor i en dejlig by med både skøn og flot natur og med en charmerende bymidte med finurlige og skæve vinkler og huse. Jeg holder fast i den gode følelse en sådan tur giver - og vil forsøge at sætte det højere på prioriteringslisten. Det giver mere energi end det tager - og nogle af opgaverne løses hurtigere og mere effektivt efterfølgende. Det er win-win, når det er allerbedst - og så hjælper det gevaldigt, når solen skinner samtidig :-)

Afrunding

En god afslutning på en dejlig dejlig weekend, da mine piger kom hjem og  fejrede mors dag. De havde på helt egen hånd havde sørget for gaver og forkælelse. Jeg fik lov at sidde med benene oppe i sofaen, mens der blev sørget for mig - og i pakkerne var der både søde tegninger, små krea-ting og lidt bling-bling.

Tidligere på dagen var jeg blevet overrasket med blomster fra mine nevøer og niece (og deres far:-) som vist ikke synes jeg skulle snydes, når nu de gav til deres mor. Det var en søde overraskelse, der gav den der dejlige varme helt ned i storetåen.

Det har været en hel fantastisk vidunderlig weekend, som ikke er sådan lige at slippe her mandag morgen, hvor hverdagen kalder.

Uld og fibre

Lørdag var missionen klar - vækkeuret blev sat efter det og sammen med Tante H trillede det sorte lyn mod Saltum - sammen med rundt regnet rigtig mange andre strikke-tanter, deres mænd, børn og børnebørn. Sikke et mylder og sikke et leben.

Der var et væld af boder, fristelser og inspiration - men den største oplevelse var næsten at kigge på alle de mennesker, som havde fundet deres fineste strik frem til lejligheden - og jeg fik prikket et par stykker på skulderen, fordi de havde den flotteste trøje - eller den trøje jeg lige mangler i garderoben. Godt pigerne ikke var med - det var pinlige mor i højeste potens.

Det blev til lidt småtterier i kurven - men et væld af idéer i hovedet. Det var mit første besøg i Saltum, og det skuffede ikke. I'll be back - skal bare lige have mobiliseret lidt købekraft igen :-)

Garn-hamsteren

Nogle weekender skiller sig bare markant ud fra andre - står skarpere på nethinden, trækker de der varme spor af velvære og smil og giver et ordentlig boost på energi-kontoen. Den her weekend er uden tvivl en af den slags.

Jeg har hamstret - ikke sådan små-hamstret - men mega-monster-vold hamstret garn. Det er lige før, jeg nu har så meget garn på matriklen, at jeg skal have hævet forsikrings-præmien - og der kan ikke sættes en finger på isoleringen - det er helt sikkert.

Hamstringen foregik i Gug i fredags, hvor Garnudsalg åbnede dørene til deres enorme mængder af garn og satte det ned til priser, der fik en til at føle, man næsten fik det i nakken. Der var mange mange, der fulgte mit eksempel og var på jagt efter gode fibre - og jeg måtte tage et par dybe indåndinger undervejs og mobilisere den næsten ikke-eksisterende tålmodighed - for nøj vi stod på nakken af hinanden, og nøj der var rift om de gode sager.

Tilgengæld var der garn nok til alle, tror jeg - og den sødeste og bedste betjening. Det man ikke lige kunne finde på hylderne, blev trods mylderet af mennesker, hentet frem fra andre gemmesteder. Der var tid til både en sludder og et godt råd hist og pist, selvom pigerne ræsede afsted og havde myretravlt.

Jeg vender helt sikkert tilbage til garnudsalg - både på internettet og i den virkelige verden - måske en dag hvor det er knap på hektisk og hvor det er lidt lettere at komme til at mærke, tænke og udtænke.

Glad og spændt forventning

Hænger lidt i sofaen og nyder, at Kristi Himmelfartsferien lige nu er allerlængst - helt ny og med masser af tid og masser af muligheder. Der er så mange gode ting i vente......

Kollegaerne mente, jeg skulle nørde den i weekenden, da jeg storsmilende og småjublende præsenterede programmet for den forlængede weekend, der byder på garnhamstring både hos Garnudsalg og Saltum. Der skal snuses, mærkes og skaffes. Der skal idéer ind på harddisken, og jeg skal være i det der smittende gode selskab, der inspirerer og giver vinger. Jeg glæder mig - og måske ses vi ?

HO! HO! HO!

Hele 3 sweatre er nu klar til den store julekasse, som ellers er gabende tom. Jeg griner lidt af mig selv og af at være i lidt vel god tid. Trøjerne er blevet lækre - og mindstegøjsen herhjemme drømmer om en Nørgaard sweater, så når jeg lige får taget en dyb indånding, er jeg måske klar til at kaste endnu en på pindene. 

Der er nogle, der er enormt gode til at strikke det samme flere gange. Det er jeg ikke - men samtidig er jeg let at lokke og smøre, når det kommer til bedende børneøjne og strik.

Store puslespil-dag

Spisebordet blev ryddet, og lapperne lagt ud. Det tog laaaaang tid - alle piger var i sving, og der opstod heftiske diskussioner undervejs - og enkelte beskyldninger mod moar'en om at have hæklet for mange i en bestemt nuance og for få i en anden.

Efter lang tids leg opgav storetøsen ævred med at rykke på plads til det blev helt perfekt - og jeg tog en hastig beslutning om, at det så fint ud og har nu lagt dem sirligt i bunker med gule sedler. Nu kommer kunsten så at få dem hæklet sammen i rigtig rækkefølge.

En proces I nok kommer til at høre og se mere til :-) God søndag aften derude :-)

Hæklerier til stjernerne

Endnu en kode er knækket. Længe har jeg kigget langt efter de der hæklede stjerner - og overspringshandling nr. 20 i dag blev så at få det lært ved hjælp af youtube og diverse beskrivelser af teknikken.

Det drillede lidt, og jeg har brugt lang tid til at fundere over om det er en fejl, at man ikke kan se stjernerne på bagsiden ? Men ud af alle bestræbelserne er der meget passende kommet et hæklenåls-etui med selvslåede knapper. Jeg blev så grebet af det, at jeg glemte at lave mad til tøserne.....Ravnemor.... Gad vide hvad jeg nu snart kan finde på af overspringshandlinger ?

Overspring og overdrev

Når jeg kigger på mig selv, og det jeg har gang i her ved arbejdsbordet, kan jeg godt se, at det tenderer det grinagtige, og at jeg i den grad laver seriøse overspringshandlinger......

Inspireret af Filihunkattens krea-to-do lister, har jeg lavet min egen krea-liste, pigernes to do lister - og istedet for bare at printe har jeg været ude i noget tegneri, laminering, som fordrede en fremgravning af lamineringsmaskinen, som ikke har været brugt længe længe og en oprydning på opslagstavle for at få plads til herlighederne.

Arhmen altså - nu må jeg så snart gå i gang med noget seriøst arbejde - istedet for at lave lister til at skrive lister om det jeg burde lave......Det er da vist overspringshandling i højeste potens.

I did it

Jeg trodsede berøringsangsten, fandt en god portion tålmodighed frem og indstillede mig på, at det her ikke nødvendigvis var et projekt, der lykkedes.

Klippede omhyggeligt, undlod at blive rasende på symaskinen, når den hakkede i det og lavede finurlige krumspring - og pillede endda op, når det var nødvendigt. Og floff - nu har jeg to fine fine etuier - et til mine strømpepinde og et mindre til alle mine små strikke-gejl ting.

Det føles lidt som om jeg har besteget et bjerg - og et af de helt store. I mange mange år har jeg været sikker på ikke at kunne sy. Jeg er slet ikke omhyggelig nok, tålmodig nok og jeg har problemer med at sy lige ud - men nu er det lige før jeg tror på, at jeg kan lære mere, end det jeg kan nu - hvis jeg blot får en tålmodig læremester ved min side en gang i mellem, som kan give lidt tips og tricks.