torsdag den 21. august 2014

Se min kjole

Det går stærkt her - og det er snart en uge siden, jeg hentede min fine nye kjole - som jeg selv kæmpede en brav kamp med - men som også var lige på grænsen af det, jeg magtede og som jeg derfor fik assistance til at gøre færdig.



Det er en hård læreproces - og mit temperament passer ikke 100% sammen med syning. Jeg bliver irriteret og frustreret, når det ikke går op - når det bliver skævt og ikke passer. Jeg mangler tålmodighed til at rette til og pille op - men jeg øver mig ihærdigt og insisterende.

Jeg har allerede et par kjoler i hovedet - men forsøger at sætte ambitionsniveau efter evner. Lidt mindre finesser, lidt mindre piping - men jeg skal nok få knækket den sy-nød med stædighed og den ikke-eksisterende tålmodighed.

søndag den 17. august 2014

Have-trængsler

Det overrasker mig stadig - selvom jeg snart har oplevet det mange gange. At når mundfulden bliver for stor, når mine evner og kræfter ikke rækker, så træder gode mennesker til og hjælper mig videre og hjælper mig til at klare og til at magte.



I denne weekend har det summet af liv og arbejdende folk. Min lange lange hæk er blevet trimmet, der er blevet ordnet bede, fejet fliser, klippet ned og ordnet og rumsteret. Jeg er så dybt dybt taknemlig for den slags små mirakler og for at have den slags mennesker i mit liv.

torsdag den 14. august 2014

Kaos og vrangsiden

Midt i kaos og alt det nye - stornyder jeg at fri om aftenen - og at have 2 kyndige sytøser ved min side, som med slående tålmodighed guider mig ind i sy-verdenen.

De står tålmodigt ved min side, mens jeg tegner, klipper og syr. De hjælper mig med at lægge stof op, sætte nåle i, sprætte op - og bærer med overbærenhed mine vrantne udfald - over ikke at kunne, ikke at få det til se at se ud, som det gør oppe i hovedet - og over ikke at have modelmål.


Lige om lidt fortsætter jeg kampen med at kaos-reducere - nu på egen matrikel - mens jeg glæder mig til igen i aften at være i godt selskab - og måske når vi lige har sprættet den kjole op, jeg lavede i går - at få lavet en kjole, der kan bruges i en eller anden sammenhæng (om ikke andet så i haven)

Jeg er en heldig kartoffel med gode veninder, der gider og orker - også når jeg skælder og smælder, når jeg bliver træt og vranten, går i barndoms-trodsighed og vender vrangsiden ud - og tænk de kommer igen i dag :-)

tirsdag den 12. august 2014

Overhalet indenom

Hverdagen har banket på - og jeg var vist ikke helt klar. Vi er ikke løbet over ende - men klart overhalet indenom af realiteterne - og den nye virkelighed, der tegner sig ikke bare for degnen - men også for familien.


Jeg øver mig. Øver mig i at have lange dage, øver mig i at arbejde med et hav af kollegaer omkring mig, øver mig i at blive afbrudt og ikke have fordybelsestid,øver mig i at holde fri, når jeg er herhjemme. Jeg slider lidt på gulvtæppet omkring arbejdsbordet her på matriklen, fordi jeg føler mig bagefter og godt lige kunne trænge til et par gode timer med fordybelse og ro.

Og i dag har vi også holdt fødselsdag for mindste-barnet. Lidt hæsblæsende fordi jeg både mødte tidligt og fik sent fri - men vi nåede det med hiv, sving og godt humør. Vi skal nok finde op og ned, hoved og hale - det kræver bare lidt tilvænning og lidt mere øvelse.

søndag den 10. august 2014

Opladning til noget stort

Jeg lader op og lægger an til noget stort. Lige om lidt og om bare et par dage rykker et par veninder ind over flere dage for at hjælpe mig med at knække koden til at sy jersey-kjoler. Jeg har så småt været i gang - men vil lære mere og kunne mere. Jeg har tilmeldt mig kursus i oktober - men med min sædvanlige tålmodighed, er det som om oktober er langt ude i en fjern fremtid.



Stoffet er vist nok i hus - så mangler en hel række detaljer som elastisk piping, folde-elastik, dobbeltnål og andre smarte ord og sager, som jeg ikke helt ved, hvad dækker over. Måling og optegning af mønster. Det er fagre nye verden og nye erkendelseserobringer, der ligger lige der og venter - og jeg glæder mig.

fredag den 8. august 2014

Så til hest...

Jeg skal så lige love for at ferien er slut - og jeg er havnet lige midt i en ny virkelighed, som det vist kommer til at tage et par dage eller uger at vænne sig til - og finde den rigtige form på. Lange lange dage på skolen, nyt arbejdssted, hvor kreativiteten gerne skulle sprudle og boble, opgave-trængsel og manglende overblik, kaos-håndtering og lidt bankende hjerte om hvorvidt vi nu kan det, vi skal - og i de rammer, der er givet os.


Ugen blev sluttet af med et internat i den anden ende af lande - med god forplejning, forkælelse og skøre, skæve og sjove kollegaer, der fik smil og grin til at overtage og overdøve frustrationer. Lige om lidt kommer eleverne heldigvis - jeg savner dem og glæder mig til igen at stå i den virkelighed og den verden, som jeg brænder for, og som jeg ved giver den gode energi.

Lidt småtterier er det blevet til på krea-fronten - for at tømme hovedet og for at forhindre mig i at dreje i cirklerne omkring arbejdsbordet herhjemme - for jeg jo liiiiige kunne ordne og liiiiige kunne skabe lidt overblik.

søndag den 3. august 2014

Bitte små bedrifter

Helt usædvanlige og stik mod det normale har mine krea-bedrifter i denne ferie været så godt som ikke-eksisterende. Jeg har ikke kunnet finde energien og lysten til at frembringe. Strikketøjet har hvilet og maskinen stået stille hen. Jeg har ledt efter forklaringen - og har fundet små-forklaringer som varmen, tankemylder og mange gøremål - men samtidig kan jeg godt mærke, at jeg savner den energi, det giver på øverste etage at finde, udvikle og gennemføre - og være og leve den kreative proces.

Et enkelt sjal med tilhørende toiletpung til min franske veninde-mor er det blevet til. Strikket i en tynd følgetråd og en tråd mohair i den smukkeste sarte rosa.



Og et andet tørklæde med et hav af hvide bomber. Sjalet er lækkert - men jeg burde have fulgt rådene om at lave det store - for det er lige det mindste. Jeg gik dog død i processen med de mange bomber og lange kedelige pinde.

I morgen træder jeg ud i virkeligheden igen - jeg glæder mig til at træde ind på skolen til velkendte kolleager og til at udleve det mulige i den nye folkeskole.

Snip snap snude, så var den ferie ved at være ude.

Fin afrunding

Mine sidste feriedage tilbragte jeg i sommerhus med den ganske særlige familie, som altid tager i mod mig med åbne arme og varme hjerter - som rummer mig i al min skørhed og skævhed, når jeg er jublende lykkelig, og når jeg er trist og modløs.



De får mig til at vokse, til at føle mig bien dans ma peau (godt tilpas i min hud - et udtryk der er meget rammende, men ikke sådan lige kan omsættes til dansk:-) og jeg nyder både tale og tavshed i deres selskab.

Det var en god afslutning på en dejlig ferie

lørdag den 26. juli 2014

Solstik og hedebølge

For ind i hulen det er svedende varmt - jeg går helt i stå og bruger megen tid på at gå i tomgang og bare holde den værste varme fra kroppen. Det føles lidt som om hjernen kortslutter og al tankevirksomhed stopper.



De kreative sysler ligger så godt som stille - et enkelt sæt gardiner til storetøsens værelse er det blevet - og der var varmen fra strygehjernet ved at tage pippet fra mig. Jeg kæmper - og får ikke udrettet det store.

onsdag den 23. juli 2014

Snorlige rækker

Sirlige Åse har taget hul på oprydning i kælderen. En større projekt, der kan skræmme selv den sejeste væk - men som samtidig byder på mere kølige temperaturer end den bragende hede udenfor.
Der er nu omrokeret, smidt ud, putter i kasser, og orden er mere fremherskende end det totale kaos, der herskede før.

Det smitter det her rydden-op, og pigerne er gået i gang på deres værelser også. Det har dog en lidt uheldig bivirkning i forhold til mit eget projekt. De rydder op og rydder ud - og da så godt som intet må smides ud, ender det hos mig i kælderen - og jeg må så finde plads. Hvordan er det lige man gemmer i omegnen af 3 sække plysdyr?

Jeg er bedre til at rydde op end at holde orden. Jeg ville ønske det var omvendt - og hver gang jeg har taget en omgang, lover jeg mig selv, at nu vil jeg holde fast i det - og alligevel kender jeg mig selv godt nok til at vide - at snart og om et øjeblik sniger kaos sig ind på mine enemærker igen.

mandag den 21. juli 2014

Til sommer-projekter

Undervejs mod sommerhuset fik vi provianteret det mest nødvendige i både IKEA, Stof og stil og hos Garnudsalg, hvor Lisette løb stærkt og alligevel havde tid til at slå en sludder af og diskutere garn, kvaliteter og alt det løse.



Lækre fibre fik jeg med mig - og en ordentlig stak kasser fra IKEA, som gerne skulle skabe basis for lidt kælder-orden. Stof og stil leverede stof til nye gardiner til storetøsen, der er ved at generobre sit værelse - der er basis for et væld af gode aktiviteter de næste par dage. Hurra for ferie og gid den længe vare må :-)

...og så videre

Nærmest kun lige landet på egen matrikel og så drog vi videre ud i sommerlandet. Videre mod øst og mod pigernes tante og onkel, som vi plejer at holde ferien sammen med. Det var som om sommeren ikke rigtig fik fat i os, før vi havde været sammen med dem et par dage.



Fire dejlige dage i sommerhus med luft under vingerne, højt til loftet for både børn og voksne. Badetid, strikketid og små doser af snakketid. Ældste-sønnen blev fejret, og vi nød hinandens selskab - også selvom alle var ved at være godt mætte af ferie og samvær.

Nu er vi igen tilbage på egen matrikel og lever stille liv i hvert sit hjørne med hver vores gøremål.

lørdag den 19. juli 2014

Bastille-dagen

Det var med fuld overlæg og planlagt, at turen til Frankrig denne gang skulle byde på en Bastille-dag og muligheden for at opleve den både højtidelige, pompøse og folkelige fest den 14. juli er i Frankrig.

Formiddagen brugte vi på at se noget af den imponerende parade i Paris og en snak om både militær, præsident og historien bag nationaldagen. Hen på eftermiddagen med sandwich, sodavand og kiks i tasken drog vi mod byen - klar og parat til at møde de 100.000 andre, der var annonceret med ville deltage i festlighederne.



En stor koncert til ære for Claude Nougaro - en lokal men også landskendt sanger, hvis sange et hav af solide navne ville synge fra den store scene ved floden. Vi fik os placeret lidt skævt i forhold til koncerten - og kunne kun delvist høre den - i stedet nød vi solen, solnedgangen og var kun lidt utålmodige i forhold til det store fyrværkeri, der bragede løs, da solen var gået ned.

Det er altid imponerende med organiserede fyrværkeri - og dette til den nette sum af en halv million Euro var nok til at tage pusten fra en flok turist-tøser fra nord. Det var hele ventetiden værd - og vi har helt sikkert ikke deltage i og oplevet den sidste 14. juli fejring. Det kan virkelig virkelig anbefales.

fredag den 18. juli 2014

Med mor på tur = kultur

De var en anelse modvillige - men vidste godt, at det ikke nytter at stritte imod. Shopping er godt - men der skal også sættes spor og udvides horisonter udover prisniveauet hos H&M - så søndag, hvor der belejligt nok, var lukket i butikkerne satte vi det kulturelle ben forrest og besøgte et væld af Toulouses gamle kirker og spændende bygninger.

En rejse og et møde med den katolske verden og dens imponerende bygningsværker, et møde med historiens vingesus og de store franske erobringer og krige - og lidt lokalhistorisk præg med et besøg på Capitole - den gamle regeringsbygning fra en tid, hvor Toulouse var selvstændig og selvstyrende.


Der var også den obligatoriske tur rundt og se på døre. Jeg fascineres dybt af enhver fremmed bys døre og synes, der ligger mange historier gemt der. Særlig finurligt var det på vores tur rundt på dør-tur - når de store porte stod åbne og vi kunne stikke hovedet indenfor. Der åbnede gården sig og vi fandt de skønneste små oaser midt i en travl stor by - med grønt, blomsterflor og mulighed for en stille stund både for indfødte og tilløbende turister. Det var en god med-mor-på-tur-kultur-tur.

torsdag den 17. juli 2014

Vintage krea-mekka

Når 4 krea-tøser drager på tur drages vi af mange af de samme butikker. Stof, garn, knapper, bånd, papir og tegnegrej står højt på den fælles interesse-liste og her havde Toulouse virkeligt noget at byde på.

 
Den ene efter den anden lille biks med små finurligheder, lækre stoffer, fed inspiration og uanede muligheder for at bruge både feriepengene og familieformuen. La droguerie er en fransk krea-kæde med et væld af lækre sager - men også Fifi Jolipois var et besøg værd og en ren og klar sanseoplevelse sammen med et hav af andre små butikker, der kaldte højlydt og insisterende på os.

Ved siden af de mange kreative butikker lå et væld af Vintage-genbrugs-butikker, som pigerne brugte lang lang tid på at gennemsøge for gemte og skjulte skatte. De bladrede i den ene række af jakker, T-shirts, kjoler, tasker, sko efter den anden - jublede over nogle gode fund og grinede højlydt af andre, mens jeg nok må indrømme, at jeg mest af alt synes, de butikker lugtede af muggen kælder.


Vi har alle hjembragt hver vores små skatte - og pønser nu på, hvordan de skal få liv og hvad der skal kreeres.

Piger på tur

Mine tre skønne tøser var med på tur tilbage til en fjern fortid, hvor der slet ikke var tænkt på dem og hvor jeg kun var et par år ældre end størstetøsen. De tog med godt humør at leve og ånde på fransk - at blive kindkysset, de meget sene spisetider, den anderledes mad og de mange franske ord og gloser, som gik hen over hovedet på dem.


De undrede sig meget over, at man hverken har ord for "godmorgen" eller siger "Tak for mad" De undrede sig over, at toiletterne ikke var i samme rum som bruseren og håndvasken - de undrede sig meget over, at man godt kan finde på at parkere i en rundkørsel, når der ikke er andre ledige pladser  - og at lige om lidt på fransk godt kan have lange udsigter - og at selv deres ellers lettere utålmodige mor tog det med ophøjet ro.

De fik sig en på opleveren og har levet med i det franske på godt og ondt i 10 dage. Men jeg tror også, de er godt tilfredse med nu igen at kunne forstå det der kommer ud af moderens mund og ikke lige skal vente på oversættelsen :-)