søndag den 23. november 2014

Kreativ osetur

Det startede som en plan - en plan, der gik ud på at købe julegaver til en stor flok unger sammen og med indlagt hygge og kreatid. Ting går ikke altid efter planen eller også er vi bare lette at aflede - for det endte som en hel weekend med den fedeste osetur rundt i samtlige strik og kreabikse i Århus med en god og særlig veninde.

En anden veninde havde skaffet os tag over hovedet, dankortet var tanket og skoene kridtet. Kvinder på en mission. Vi endte i Yarnfreak, Tøndering, Fandango, Stof og stuff - og måtte meddele børnene, at intet af det, der stod på deres ønskesedler var at finde i Århus. Min kvikke niece vendte øjnene lige let og mente, det mere var vores valg af butikker end hendes ønskeseddels udformning, der gjorde udslaget.

Weekenden har været skøn og vidunderlig. God energi lige ind på kontoen og lækre sager ligger og venter på en god krea-stund. En enkelt julegave er røget i kurven, og resten klarede vi på nettet, da vi kom hjem fra vores Århus-raid. Se det er vel win-win, når det er allerbedst :-)

torsdag den 20. november 2014

På bagkant

Fødselsdag med forsinkelse - gaver på bagkant og at have noget til gode er en fantastisk opfindelse - især og ganske særligt, når det er en sød veninde, der har skullet finde det helt rigtige og har ramt lige i øjet og plet.



Den sjoveste skæve lysestage, som har fået en særlig plads i hjertet men stadig søger sin helt rigtige plads i hjemmet. Er den ikke fed ? Den giver lys, og jeg glæder mig til at tænde den, når jeg kører hjem i tusmørket...

Match i match

Jeg øver mig - men lykkes ikke specielt godt med ikke at matche mine ting - mit tøj, smykker, støvler, tørklæder - og også de julegaver jeg laver. Jeg øver mig - fordi jeg har flere veninder, der griner af mig, ryster på hovedet og synes jeg er lettere håbløs, når jeg sammensætter og laver sæt af alverdens ting.

Faktisk aner jeg ikke, hvor det stammer fra, og hvorfor jeg gør det - og hvorfor det er så svært at lade være med. Det giver ro, når der er to eller tre ting, der ligesom passer hinanden - spiller sammen og spiller op til hinanden.



Nu går det ud over julegaverne - som også laves i sæt - og en kær veninde kan se frem til en matchende julegave - som skal udfordre hende ud i hæklekunsten - og jeg følger hende gerne - bare vi matcher.....

lørdag den 15. november 2014

Senge-slænge-strik

En lørdag uden de helt store planer - ikke andre planer end bare at være og glide med strømmen - gøre det, der lige falder os ind og ikke for meget. En lørdag, der kalder på senge-strik - både for store og små. Der er blevet strikket halstørklæde af mellemste-tøsen, slået op til en ny hat til mindstetøsen og selv har jeg fået rundet Camomille godt og grundigt af, og det er nu så klar til brug.


Et par timer med papir, saks og manila-mærker og årets første julegaver er pakket ind. Der er lavet lister over, hvad vi mangler at indkøbe, nørkle og finde. Vi er godt på vej - men der er stadig et stykke vej i mål.

Gitze-gøjsen har givet den gas i køkkenet med pølsehorn og sprøde søde marengs - mens Stritten er draget afsted til weekendtræning og største og første skuddet på stammen er startet på nyt job, hvor hun svinger gryder, potter og pander.

Og når man sådan remser op - er det som om lørdagen alligevel er blevet godt og grundigt fyldt af gode selvvalgte aktiviteter og nu er vi sammen landet i sofaen. Klar til en god gang snik-snak, stille væren og et godt stykke chokolade. Ah weekend, når den er allerbedst i allerbedste selskab.

fredag den 14. november 2014

Det blev fredag

Undervejs og i ugens løb har jeg seriøst tvivlet - tvivlet på om fredagen nogensinde kom, eller om jeg var havnet i et hamsterhjul, hvor opgaverne, udfordringerne og ting, der liiiige skulle til en side bare hobede sig op.



Men det blev fredag - sørme - og nu er jeg landet i sofaen. Har lokket mellemste-barnet til at bage pandekager og servicere, mens jeg napper en pind eller to på strikketøjet - og måske en tiltrængt morfar på sofaen. Ah skønne skønne fredag. God fredag aften til dig derude

mandag den 10. november 2014

Skønne skolebørn

Mine egne piger gør det dagligt. Smelter mit hjerte og gør mig både sprød og blød. I dag gjorde mine skolebørn det også. Det var uventet, og jeg så det slet ikke komme. De tog røven på mig - og det er så sjældent det sker.

De udeblev fra min time. Det er aldrig aldrig sket og jeg for forvildet rundt på gangene og ledte efter dem. Overvejede kortvarigt om jeg skulle have dem efterlyst i Forsvundne danskere - svingende mellem dyb undren og startende irritation.

De havde gemt sig i et klasselokale, helt stille og i mørke med masser af stearinlys, balloner med gas, der gav et kæmpe brag, da de punkterede dem og spændte spændte blikke, da jeg åbnede døren - og de brød ud i sang. En sang de selv havde skrevet til lejligheden. Der var gaver, hjerter og søde kort.



Alt sammen for at fejre min fødselsdag i weekenden. Lige der vidste jeg bare, at jeg har verdens bedste job og lige der kunne de have trukket mig for en hel månedsløn, og jeg ville stadig have verdens bedste job. Fantastiske skøre unger, der midt i alle deres pubertetshormoner, oprør mod autoriteter og finden sig selv alligevel tog sig tiden, ulejligheden og stillede sig op - bare for at overraske, tage fusen på og gøre mig glad.

Missionen lykkedes til fulde. Jeg er stadig sådan helt sprød og blød og fuld af varme for de dejlige unge mennesker, jeg har i min varetægt hver dag. Heldigvis er det kun mandag og alligevel i morgen tidlig ser vi hinanden i øjnene igen.

søndag den 9. november 2014

Wir sind das Volk

Ikke bare en let brise men historiens vingesus har blæst ind i min stue i dag. I mange mange timer, hvis du spørger mine piger. Vi har fulgt 25 året for Murens fald.

Der er gode historier at dele med den næste generation, og de lægger tålmodigt øre til. Jeg får selv kuldegysning og husker præcis, hvor jeg var, og hvad jeg lavede for 25 år siden, da den nok største historiske begivenhed i min levetid indtraf.



Jeg var sølle 16 år - og optaget af fest og glade dage - men også historisk og politisk bevidst og helt klar over, at der blev skrevet historie i de dage. Senere fulgte Tysklands genforeningen og Sovjetunionens sammenbrud, som jeg også fulgte tæt, og som fulgte mig gennem min gymnasietid.

Den historiske bevidsthed stammer helt klart fra min far, som i min barndom altid delte og fortalte om verden, og det der skete - som fortalte om sin tids historiske begivenheder - om Cubakrisen og mordet på Kennedy. Fra min farfar, som fortalte om sine oplevelser under 2. Verdenskrig - og nu sidder jeg selv her og beretter om Murens Fald.

Mon der er tale om social arv og at være arvelig belastet ? Jeg tænker det mere som at give en platform at stå og bygge på, at videregive en forståelse af, at hver enkelt af os er en del af den tid og den historie vi lever i og at vores handlinger, små som store, sætter aftryk.

Merkel sagde det smukt og rigtigt - at murens fald giver håb til alle - om at tingene ikke behøver at være og forblive som de er. Mennesker er og kan ændre historien. Den vished vil jeg gerne sende mine piger ud i verden med.



Så lys og lystig

Lørdag morgen startede sent. Ordren fra pigerne var klar. Jeg skulle blive i min seng og sove, indtil de vækkede mig. Med lidt snyderi og søvngængeri fik jeg alligevel sneget mig til et morgenbad og løse aktiviteter, inden de først kl. 11 var klar til at fejre fødselsdag.



Morgenbrunch med dejlige gæster, fine gaver og stor opfindsomhed. Min fryser er fyldt med gode hjemmelavede færdigretter, der kommer til at give overskud og mad på bordet til de lange hektiske dage. En veninde har giver mig et gavekort på 6xHandyman - og en fin dame fra Bjørn Wiinblad er flyttet ind.

Men bedst af alt hyggede jeg mig hele dagen med de nærmeste og med liv og glade dage både på kvist og i kælder. Huset var fyldt med unge mennesker og gode venner. Jeg er en heldig kartoffel og et år ældre.

fredag den 7. november 2014

Mørk med mørk på

Hold nu op - jeg synes det er mørkt hele tiden. Det er den tid på året og alligevel bliver jeg overrasket over det hvert år. Den her tid, hvor det er mørkt, når man kører afsted og mørkt, når bilen igen lander på matriklen.


Jeg forsøger virkelig virkelig at få holdt de nødvendige pauser i løbet af dagen, at komme ud og suge sollys og energi til mig - men ofte løber jeg spidsrod og får kun begrænsede doser lys og D-vitamin. Mit arbejdsliv er lige nu for vildt - mængden og tyngden af opgaverne er overvældende og vanvittig -  vi står fast og sikkert - lidt i trods og med et smil på læben over det groteske i situationen.

Herhjemme kryber vi sammen på sofaen, tænder lys og storhygger med dyner og varm kakao. Jeg småstrikker - og så kan jeg mærke den der påtrængende trang til at gå i hi. Trætheden der kendetegner novembermåneds mørke - og som kommer af at levere og tjene sine penge godt og grundigt hver dag.

søndag den 2. november 2014

Når søndag er allerbedst

Med bart ansigt og søvn i øjnene tog jeg imod mine skønne veninder i morges - der kom med mad, maskiner og masser af ideer. De var ligeglade med mine klatøjne og matte væsen - det var kvinder på en mission.

Maskinerne fik fuld gas. Der blev fremstillet, udtænkt og udført. Der blev taget livtag med overlockeren, som en sød læser her på sitet har sendt mig brugsanvisning til, og jeg fik brugt lidt eder her og der. Jeg bander helt forfærdeligt, når jeg syr, og maskineriet får læst lektien, når det ikke makker ret.

Det var handlekraftige kvinder, når de er allerbedst. Snakken gik sideløbende, og mine egne tøser faldt ind og arbejdede med med hvert deres projekt. Broderi, syning og bagning.

Det var ren kvinde-lejr - og selvom jeg slet ikke har fået indhentet den søvn, som sidste uge kaldte på - selvom jeg ikke får alvor har fundet tid og ro til at sidde i laderen, er jeg alligevel så godt tanket med mental-energi efter en dejlig dejlig weekend, at mandagen bare kan komme an - når jeg lige har siddet et par timer i sofaen her til aften med lidt god strikketid. En perfekt afslutning på weekenden

Familie-magi

Masser af gyldne øjeblikke, da vi i går fejrede min tante og onkels guldbryllup. De havde samlet hele familien omkring sig - og jeg stornød en dag med mine fætre og kusiner. En dag med så megen snak, grin og spas, at jeg var helt træt i ansigtsmusklerne - men også en dag, hvor der var tid og rum til dybe snakke, lidt kradsen i lakken og hvor fingeren blev sat på ømme steder.

En af de sammenhænge, hvor man er hudløs ærligt, umiddelbar og uden forbehold - hvor man hviler 100% i den man er og bare er helt sig selv - fordi det er mennesker, man kender, deler historie med og som vil en det allerbedste. Det er magisk, og jeg er fyldt af den varmeste følelse i maven og føler mig rig og mægtig i livet.



Søndagen skal fyldes med 2 dejlige piger, der lige om lidt indtager matriklen med symaskiner, stof og smurte stemmebånd. Sikke en dejlig weekend.

fredag den 31. oktober 2014

I fuld fart og mere udholdenhed

...Og så blev det alligevel fredag, og det lykkedes mig at spise mig gennem en kæmpe gigantisk elefant af en arbejdsuge, der har budt på utallige udfordringer af både praktisk men også følelsesmæssig art. Med op og nedture og lange lange dage med mange gøremål, mange mennesker og mange hele og halve løsninger.

Jeg tænker tit, at det godt nok er heldigt, at jeg knus-elsker mit arbejde helt ud til fingerspidserne - for jeg har godt nok meget af det, og det fylder rigtig meget i livet lige nu og her. Arbejdstiden er i det store hele normaliseret - men hold da op, hvor det går stærkt og effektivt i de timer, jeg er på.



Weekenden er nu kommet, og vi har startet den op med "eftermiddags-kaffe" - et fænomen vi oplever andre steder, men aldrig rigtig har fået indført herhjemme. Det gjorde vi i dag, mens vi smågrinede af det og af os selv. Det var hyggeligt - og måske skal vi gøre det lidt mere - bare en god gang i mellem.

søndag den 26. oktober 2014

Præmie i udholdenhed

Hvis en sådan præmie findes, så har jeg klart fortjent den. Jeg har strikket ikke bare 1 par men hele 3 PAR sokker - uden at lave alle mulige krumspring og overspring. De lå klar sammen med symaskinens frembringelser, da piger for lidt siden vendte hjem fra weekend.



Det er allerede i brug - både sweats og strømper - og der drømmes allerede drømme om flere par hjemmestrikkede sokker. Mine drømme har nu i den retning mest karakter af mareridt.

lørdag den 25. oktober 2014

Sy-amok

Foden på pedalen og så fuld fart hen over sømmene. En lørdag eftermiddag og 2 sweatshirts og 1 kjole ligger klar og venter på, at pigerne kommer hjem fra weekend. Storetøsen har allerede taget sin kjole i brug - og den er vist godkendt.



Den overlocker skal jeg nok blive dus med - hvis bare den ikke bøvler. Den passer fortrineligt til mit temperament. Det er rapt og effektivt. Det bliver til noget i en fart. Jeg er helt høj over at have produceret og glæder glæder glæder mig til at give det til tøserne i morgen.

Min nye karriere

Jeg supplerer mit lærer-job med en fritidsbeskæftigelse, der i takt med at børnene bliver større tager til i omfang og distance. Jeg er taxa-mor i min fritid - og kører landet tyndt på kryds og tværs med gymnastik-pige og tidligere efterskole-pige, der besøger venner nær og fjernt, tit og ofte.



Der går forholdsvis megen tid med det. I dag har jeg været i Varde tur-retur - 3½ time på vejen med fjollede glade og trætte piger. Hyggeligt og meget stille, da de først havde snakket af og sov resten af turen.

En veninder har introduceret mig for E-reolen - hvor jeg nemt og hurtigt kan hente bøger, der kan læses/høres med øjnene på vejen. Det er skisme smart - og det er nu muligt at læse og køre bil på engang. Hurra for multi-tasking.

fredag den 24. oktober 2014

Til fri leg

Et ny monstrum er rykket ind på spisebordet. Min mors gamle overlocker har fået lov at bo her lidt. En veninde har haft den med hjemme og til service-tjek og siger god for den. Den er nu i min varetægt - og den skræmmer mig lidt med alle dens tråde og besynderlige trådning.



Den er smart - jeg har set lignende maskiner i brug og er imponeret over de muligheder, der ligger i den - men jeg er også lidt nervøs for hvorvidt min manglende tålmodighed, manglende tekniske snilde er forenelige med et sådant maskineri.

Idéer er der - pigerne har lagt bestillinger ind på sweatshirts og kjoler. Stof og mønster er i hus - nu skal jeg bare lige have fundet energi og modet til at kaste mig ud i kampen. Jeg samler mod og kommer dertil lige om straks :-)