onsdag den 17. december 2014

Hele omgangen værd

Det har været nogle hårde og strenge uger med malerkost, rod og kaos og mange timers arbejde efter endt arbejdsdag - men hold nu op, hvor har det været hele besværet værd. Mine vægge er nu hvide, pæne og rene. Der er ryddet op i skab og krog - og køkkenet har fået et helt nyt udtryk.

Vi er gået fra brune låger, slidt og hullet linoleum, rød bulet bordplade til strømlinet, hvidt, gråt og egetræ. Det giver sådan en varm og god fornemmelse at være derude i alt det pæne, rene og jeg er dybt dybt taknemmelig for al den hjælp jeg har fået.



For malingen på lågerne, for det nye gulv, for henten og bringen både her, der og allevegne - for knofedt og mange timer i det før så hæslige rum - taknemlig for mit nye køkken som kalder og giver lyst til at lave mad, bage kager, kræse om tingene og give lige det ekstra også på de lange trætte dage.

Det er blevet indviet i dag med fødselsdagsgæster til det først og største skud på stammen, som fejrer fødselsdag med gæster til både kage, kaffe og aftensmad. Samtidig er træet kommet ind i stuen - har fået fod og stjerne og venter nu på at blive foldet ud. Og allerbedst af det hele venter ferien lige om 2 arbejdsdage.

mandag den 15. december 2014

En pels

Et stykke strik er løbet af pindene - det har været længe undervejs, måske fordi jeg allerede i processen fornemmede, at den ikke var helt god. Det er Pels fra Anette Ds skønne bog Grønland. Modellen er superflot - men min version er blevet for kort, hatten fungerer ikke - og det er som om mine skuldre ikke er helt brede nok til al det strik, der skal være på dem.



Jeg går nu lidt rundt om den, tænker i omstrik eller i om, der mon kommer en forbi, den lige kunne passe og som vil kunne slide den op i brug - en som ville kunne redde den fra en grum skæbne bagerst i et skab.

Jeg hader mislykkede projekter - men dvæler sjældent ved dem - videre og ind en ny proces, der giver glæde og skaberlyst.

søndag den 14. december 2014

Multi-taske

Midt i al rodet og køkken/stue oprfriskning har en ide arbejdet i baghovedet på mig - en ide, der har arbejdet længe men bare ikke fundet sin rigtige form før nu. Jeg har manglet en taske, der gør, at man kan gå rundt og samtidig have strikketøjet med sig og tage en pind her og der.



En walk-and-knit taske eller en multi-taske.... Processen var komisk og et godt udtryk for mine manglende evner ud i syningen og i at overskue processer, der involverer maskiner. Jeg havde lavet hul i bunden, som helt molevitten skulle vendes igennem, da jeg havde syet den sammen. Det lod sig så ikke gøre - og det endte som en klump stof uden hoved og hale... jeg tog mig til håret og kunne godt se det logiske i det - da jeg først havde lavet fejlen.

Om igen med en engels tålmodighed - eller noget - pillede jeg op og valgte en ny vej at gå. Der er meget at lære - og jeg bliver sådan lidt hoppende lalle-glad, hver gang jeg lykkes og erobrer nye erkendelser. Og nu kan jeg gå og strikke - på en og samme tid :-)

onsdag den 10. december 2014

Malerkost og trætte arme

De vågne timer, der ikke bruges på arbejdet, bruges fortsat med malerkost og pensel i hånden. Stuen er nu færdigmalet med enkelte helligdage og enkelte paneler, der også skal have en omgang.



Tilgengæld er jeg mæt af maling, mæt af den hvide farve og det skarpe lys. Jeg trænger til at nørkle og ikke at skulle.... I dag trækker vi stikket og sidder i sofaen, der er så sjovt placeret midt i rummet. TV'et er tilsluttet igen og strikkekurven trukket frem fra under plastikken.

Jeg tanker god strikkeenergi lige om lidt - og håber at armene er med på en gang strik:-)

søndag den 7. december 2014

Udsolgt og udskidt

Tusind penselsstrøg senere - mange nedvaskninger, pudsninger, tapen op og tapen ned senere, rydden hylder og skubben rundt med store tunge møbler - er jeg 1½ væg fra færdig i stuen - men også selv så færdig - at væggen må vente til en anden god dag. Der er solgt ud i energi-depoterne efter en lang og effektiv arbejds-weekend med stue og køkken-maling.


Det bliver godt, messer jeg for mig selv, mens jeg kæmper mig frem meter for meter - penselstrøg efter penselstrøg. Tæt på at segne og så går det op for kvikke-Åse her, at jeg på et klart (eller knap så klart) øjeblik i løbet af weekenden tog al sengetøjet af alle senge for liiige at køre det gennem en vask. Det har jeg så glemt alt om - og nu strejker tørretumbleren.....

Sengetiden er udskudt, og jeg bliver en gang udskidt æblegrød i morgen, er jeg ret sikker på. Eneste kreative præstation jeg har formået i løbet af weekenden, er isyning af 8 stk knapper i den cardigan min mor skal have i julegave - og nu hvor jeg venter og hepper på at sengetøjet tørrer, er jeg for træt til at løfte armene.

fredag den 5. december 2014

Maler-hjerne

Jeg blinkede bare lige kort og kastede mig ind i ugens opgaver - og nu er det så allerede fredag. Køkken-opgraderings-projektet har optaget de fleste vågne timer i hjemmet. Væggene er malet, fliserne slebet og grundet - og i morgen får de en ordentlig omgang maling - inden der skal skiftes gulv, bordplade og nymalede låger. Det bliver så godt - men nøj en masse timer, der ligger i sådan lidt opfriskning.


Lige bagefter giver jeg mig i kast med maling af stue og arbejdsværelse. Endnu en elefant - og jeg må konstatere, at det ikke er spidskompetence med istandsættelse, maling og de små detaljer. Jeg er mere til store linjer og til ting, der fungerer som udgangspunkt. Jeg går til det med krum ryg og opsmøgede ærmer - og nyder at jeg de næste par dage kan gøre det på fuld tid og ikke skal passe et job ved siden af.

mandag den 1. december 2014

Klar parat december

Nissen kommer stadig forbi her hver dag. Pigerne snakkede på et tidspunkt om, at det kunne være bedre, hvis den kun kom om søndagen og så havde nogle lidt større ting med. Det blev vist egentlig aftalt - men nissen kunne bare slet ikke finde ud af det. Den ville høre ivrige børnefødder på gulvet tidlig morgen HVER dag - og det vil den stadig også selvom om børnefødderne nu er blevet lidt større.



Så adventsgaver lader vi mormor-nissen om - husets nisse kommer stadig hver dag - også selvom den kæmper en brav kamp med at finde, pakke ind og holde styr på hele 72 gaver. I morgen starter december, og den første gave er klar. Jeg har hjulpet nissen lidt og syet et par lækre luffer til hver af pigerne.

Syet i uldfilt med jersey-foer og kanter af Liberty i matchende farver. Der er plads til forbedring. Koden til mønsteret og især til tommelfingeren skulle lige knækkes - og der er mange flere muligheder for dekoration både i form af applikationer og broderi.

søndag den 30. november 2014

Bye bye til det brune

Jeg bor i en møg-rønne - med brune gulvtæpper, brunt badeværelse og brune køkkenlåger. Huset fungerer og skaber gode rammer om både børne- og voksenliv - her er højt til loftet, meget få fine fornemmelser og spildte ting og sager trækker vi bare på skuldrene af.

Og så kan jeg alligevel engang i mellem drømme drømme om smukke trægulve, praktiske køkkener, rene linjer og flader - drømme som bliver ved drømmene, fordi andre drømme har højere prioritet, og fordi pengene på kistebunden ikke rækker.


Som jeg så ofte oplever, er der nu trådt uventet hjælp til - og de næste par uger skal bruges på - om ikke at realisere drømme - så på at opgradere husets tilstand. Køkkenlågerne er sendt med min lillebror, en veninde har været forbi og skure og skrubbe skabe og flader - og næste weekend skal køkkenet være malet og klart til nymalede låger, ny bordplade og det fineste linoleum på gulvet.

Derefter får stuen en gang maling og et "nyt-brugt" tæppe i en lidt spøjs farve, som dog er markant bedre end det brune, vi har lige i øjeblikket. Pigerne og jeg smøger ærmerne op og kaster os ind i male-branche i stor stil. Vi skal nok komme i mål med det projekt, der lige nu er helt overskueligt - men som risikerer at få en dejlig dejlig udgang.

Julen er pakket ud

Først kommer mutter med kost og spand - og så pakker vi julepynten ud, bærer den op og forsøger at finde den helt rigtige plads til hvert enkelt stykke pynt - i langt de fleste tilfælde er den helt rigtige plads præcis den samme som sidst år.



Det er en del af gamet, at julepynt, som er kommet til, hører til. Både de højt skattede stykker - men også rædslerne, som især børnene synes er helt fantastiske og vidunderlige og skal have den mest fremtrædende plads.

Jeg bøjer mig i julens navn og glemmer alt om et fint og retlinet julehjem. Her er der enkelte Gertrud Sand elementer. Vi hygger og bedst af alt, tænder vi lys - mange og over det hele.

lørdag den 29. november 2014

Skole-julerier

En lang og hektisk uge endte ud på skønneste vis i en klippe-klistre dag med en flok store legebørn, der klippede og julede amok med overskud og fantasi. To drenge gav sig i kast med det vildeste dør-projekt, mens pigerne lavede sirlige og kunstneriske stjerner med saks og clips.



Samtidig og sideløbende udviklede det et projekt, der skal køre over hele december måned - stort og ambitiøst om at skrive en løbende julekalender til de små om en nisse, der er blevet tabt på skolens tag, da julemanden fløj forbi. Der er drillerier i sækken, skattejagt efter nissens sæk med gaver og slik, risengrød og pebernødder - og så er der overskud og kærlighed i hele projektet.

Jeg bliver helt blød om hjertet og i knæene over sådan en flok teenagere, der i den grad investerer og rækker ud efter andre end dem selv. Jeg gentager mig selv - og gør det gerne - verdens bedste job.

søndag den 23. november 2014

Kreativ osetur

Det startede som en plan - en plan, der gik ud på at købe julegaver til en stor flok unger sammen og med indlagt hygge og kreatid. Ting går ikke altid efter planen eller også er vi bare lette at aflede - for det endte som en hel weekend med den fedeste osetur rundt i samtlige strik og kreabikse i Århus med en god og særlig veninde.

En anden veninde havde skaffet os tag over hovedet, dankortet var tanket og skoene kridtet. Kvinder på en mission. Vi endte i Yarnfreak, Tøndering, Fandango, Stof og stuff - og måtte meddele børnene, at intet af det, der stod på deres ønskesedler var at finde i Århus. Min kvikke niece vendte øjnene lige let og mente, det mere var vores valg af butikker end hendes ønskeseddels udformning, der gjorde udslaget.

Weekenden har været skøn og vidunderlig. God energi lige ind på kontoen og lækre sager ligger og venter på en god krea-stund. En enkelt julegave er røget i kurven, og resten klarede vi på nettet, da vi kom hjem fra vores Århus-raid. Se det er vel win-win, når det er allerbedst :-)

torsdag den 20. november 2014

På bagkant

Fødselsdag med forsinkelse - gaver på bagkant og at have noget til gode er en fantastisk opfindelse - især og ganske særligt, når det er en sød veninde, der har skullet finde det helt rigtige og har ramt lige i øjet og plet.



Den sjoveste skæve lysestage, som har fået en særlig plads i hjertet men stadig søger sin helt rigtige plads i hjemmet. Er den ikke fed ? Den giver lys, og jeg glæder mig til at tænde den, når jeg kører hjem i tusmørket...

Match i match

Jeg øver mig - men lykkes ikke specielt godt med ikke at matche mine ting - mit tøj, smykker, støvler, tørklæder - og også de julegaver jeg laver. Jeg øver mig - fordi jeg har flere veninder, der griner af mig, ryster på hovedet og synes jeg er lettere håbløs, når jeg sammensætter og laver sæt af alverdens ting.

Faktisk aner jeg ikke, hvor det stammer fra, og hvorfor jeg gør det - og hvorfor det er så svært at lade være med. Det giver ro, når der er to eller tre ting, der ligesom passer hinanden - spiller sammen og spiller op til hinanden.



Nu går det ud over julegaverne - som også laves i sæt - og en kær veninde kan se frem til en matchende julegave - som skal udfordre hende ud i hæklekunsten - og jeg følger hende gerne - bare vi matcher.....

lørdag den 15. november 2014

Senge-slænge-strik

En lørdag uden de helt store planer - ikke andre planer end bare at være og glide med strømmen - gøre det, der lige falder os ind og ikke for meget. En lørdag, der kalder på senge-strik - både for store og små. Der er blevet strikket halstørklæde af mellemste-tøsen, slået op til en ny hat til mindstetøsen og selv har jeg fået rundet Camomille godt og grundigt af, og det er nu så klar til brug.


Et par timer med papir, saks og manila-mærker og årets første julegaver er pakket ind. Der er lavet lister over, hvad vi mangler at indkøbe, nørkle og finde. Vi er godt på vej - men der er stadig et stykke vej i mål.

Gitze-gøjsen har givet den gas i køkkenet med pølsehorn og sprøde søde marengs - mens Stritten er draget afsted til weekendtræning og største og første skuddet på stammen er startet på nyt job, hvor hun svinger gryder, potter og pander.

Og når man sådan remser op - er det som om lørdagen alligevel er blevet godt og grundigt fyldt af gode selvvalgte aktiviteter og nu er vi sammen landet i sofaen. Klar til en god gang snik-snak, stille væren og et godt stykke chokolade. Ah weekend, når den er allerbedst i allerbedste selskab.

fredag den 14. november 2014

Det blev fredag

Undervejs og i ugens løb har jeg seriøst tvivlet - tvivlet på om fredagen nogensinde kom, eller om jeg var havnet i et hamsterhjul, hvor opgaverne, udfordringerne og ting, der liiiige skulle til en side bare hobede sig op.



Men det blev fredag - sørme - og nu er jeg landet i sofaen. Har lokket mellemste-barnet til at bage pandekager og servicere, mens jeg napper en pind eller to på strikketøjet - og måske en tiltrængt morfar på sofaen. Ah skønne skønne fredag. God fredag aften til dig derude

mandag den 10. november 2014

Skønne skolebørn

Mine egne piger gør det dagligt. Smelter mit hjerte og gør mig både sprød og blød. I dag gjorde mine skolebørn det også. Det var uventet, og jeg så det slet ikke komme. De tog røven på mig - og det er så sjældent det sker.

De udeblev fra min time. Det er aldrig aldrig sket og jeg for forvildet rundt på gangene og ledte efter dem. Overvejede kortvarigt om jeg skulle have dem efterlyst i Forsvundne danskere - svingende mellem dyb undren og startende irritation.

De havde gemt sig i et klasselokale, helt stille og i mørke med masser af stearinlys, balloner med gas, der gav et kæmpe brag, da de punkterede dem og spændte spændte blikke, da jeg åbnede døren - og de brød ud i sang. En sang de selv havde skrevet til lejligheden. Der var gaver, hjerter og søde kort.



Alt sammen for at fejre min fødselsdag i weekenden. Lige der vidste jeg bare, at jeg har verdens bedste job og lige der kunne de have trukket mig for en hel månedsløn, og jeg ville stadig have verdens bedste job. Fantastiske skøre unger, der midt i alle deres pubertetshormoner, oprør mod autoriteter og finden sig selv alligevel tog sig tiden, ulejligheden og stillede sig op - bare for at overraske, tage fusen på og gøre mig glad.

Missionen lykkedes til fulde. Jeg er stadig sådan helt sprød og blød og fuld af varme for de dejlige unge mennesker, jeg har i min varetægt hver dag. Heldigvis er det kun mandag og alligevel i morgen tidlig ser vi hinanden i øjnene igen.