tirsdag den 7. oktober 2014

En ganske særlig mand

I søndags fejrede vi en af mine absolutte yndlings-mænd. Den mest stabile og mest gennemgående mand i mit liv. Den mand, som med hele sit væsen og hele sin person, har skabt det fundament, jeg går på, og som stadig den dag i dag har en solid og sikker hånd i ryggen på mig, når jeg vakler eller står helt nede på hælene.


Min far rundede 70 år og blev fejret lige, som han selv havde tænkt det. Sammen med min lillebror og jeg - skal han fejres meget mere, når vi tager på forlænget weekend i en af Europas storbyer. Jeg hepper på London eller Amsterdam eller Paris eller Barcelona eller..... Jeg hepper på, at vi skal ud og opleve sammen.

2 kommentarer: