lørdag den 15. november 2014

Senge-slænge-strik

En lørdag uden de helt store planer - ikke andre planer end bare at være og glide med strømmen - gøre det, der lige falder os ind og ikke for meget. En lørdag, der kalder på senge-strik - både for store og små. Der er blevet strikket halstørklæde af mellemste-tøsen, slået op til en ny hat til mindstetøsen og selv har jeg fået rundet Camomille godt og grundigt af, og det er nu så klar til brug.


Et par timer med papir, saks og manila-mærker og årets første julegaver er pakket ind. Der er lavet lister over, hvad vi mangler at indkøbe, nørkle og finde. Vi er godt på vej - men der er stadig et stykke vej i mål.

Gitze-gøjsen har givet den gas i køkkenet med pølsehorn og sprøde søde marengs - mens Stritten er draget afsted til weekendtræning og største og første skuddet på stammen er startet på nyt job, hvor hun svinger gryder, potter og pander.

Og når man sådan remser op - er det som om lørdagen alligevel er blevet godt og grundigt fyldt af gode selvvalgte aktiviteter og nu er vi sammen landet i sofaen. Klar til en god gang snik-snak, stille væren og et godt stykke chokolade. Ah weekend, når den er allerbedst i allerbedste selskab.

2 kommentarer:

  1. Sengestrik lyder som en helt igennem hyggelig og overset aktivitet.

    Nu er det pludselig søndag. Jeg ønsker dig en god en af slagsen.

    P.S. Det er lidt blæret med indpakkede julegaver allerede nu. Respekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så meget en aktivitet, jeg burde dyrke meget meget mere :-) og se nu er det næsten weekend igen - godt jeg har fået pakket nogle af gaverne ind - for hvis vi ikke passer på er det pludselig juleferie :-) Knus

      Slet